Forbruger Erhverv

Nem, sund og lækker mad

Nu kan du lave lækre kartofler meget hurtigere end før. Vores nye C20 Kartofler gør det let at lave mad

Minut Kartofler er første skud på stammen fra vores C20 serie, som gør det lettere at spise kartofler. C20 Minut Kartofler er lækre, nemme og sunde og gør din hverdag meget lettere! Med den mindre pakning og posen, der kan gå i mikroovn, så har du færdige kartofler på 4 minutter!

Det gør det både nemmere, hurtigere og lidt sjovere at spise kartofler

Kartofler er sundere, end du tror

Vidste du fx, at kartofler indeholder livsvigtige vitaminer og mineraler?

100 gr. kartofler dækker 20 % af dit daglige behov for C-vitamin, og derudover indeholder kartofler vigtige mineraler som fx kalium.

Derfor har vi kaldt vores nye kartoffelserie for C20 – fordi kartofler indeholder vildt meget C-vitamin.

Kartofler er sunde

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser kartofler hver dag og gerne 200-250 gram om dagen. Kartofler indeholder nemlig mange kostfibre, vitaminer og mineraler.

Miljø- og Fødevarestyrelsen anbefaler sammen med mange ernæringseksperter, at du spiser kartofler hver dag. Hvis du ikke spiser kartofler hver dag, anbefales det, at du spiser flere grøntsager de dage, hvor du måske spiser ris eller pasta i stedet for. Ris og pasta indeholder dobbelt så mange kalorier og færre vitaminer og mineraler end kartofler.

Kartofler har nemlig en rigtig stor næringsværdi og indeholder næsten ingen fedt. Samtidig er kartofler den råvare, der mætter mest for færrest kalorier. Sund, fedtfattig og nærende mad.

Ifølge cand.scient. og ernæringsekspert, Christian Bitz er kartofler faktisk den perfekte kost, hvis man vil slanke sig: ”Det er den råvare der mætter mest for færrest kalorier – perfekt slankemad”.

Den er en vigtig kilde til C-vitamin og mineralet kalium. Kartofler indeholder også mange kostfibre. Kostfibre mætter godt, de er gode for fordøjelsen, og de er med til at regulere dit blodsukker. Og så indeholder Kartofler stort set intet fedt. Derfor påvirker kartofler måltidets energifordeling meget positivt.

Kartofler er også en af de få madvarer, der ikke er tilsat en masse tilsætningsstoffer for at få dem til at smage godt, blive mere næringsrige eller mere lækre. Det du ser, er det du får. Det er den rene, naturlige vare. Så der er ingen grund til at være kartoffelforskrækket, hvis det er sund og lækker mad, du er ude efter.